Du er her. #1 - Foreningswebsite > Aktiviteter

 

Flugtskydning

 

Ydby Jagtforening arrangerer i samarbejde med Sydthy flugtskydningscenter flugtskydning på banen i Istrup hver søndag i sæsonen. Således vil du når du skyder om søndagen møde andre medlemmer af Ydby Jagtforening, som på søndage også udgør pasningsholdene.

 

 

 

Riffelskydning

 

Ydby jagtforening arrangerer indskydning af riffel på Hjemmeværnets bane i Istrup. På udvalgte datoer før bukkejagten og før efterårsjagten er det muligt at indskyde sin riffel under sikre og lovlige forhold. Er du medlem af Ydby Jagtforening er det inklusiv i kontingentet. Kommer du som gæst opkræver vi kr. 50,00

 

 

 

Rævejagt

 

Ydby jagtforening arrangerer rævejagt i vinterperioden. Er der behov for regulering af ræve tager foreningen selvfølgelig også initiativ til dette. Således har vi de sidste år i samarbejde med lodsejere på Boddum og omegn afholdt regulering i februar måned.

 

 

 

 

 

Andejagt.

 

Foreningen har indgået aftale med ejerne af engarealet på Lyngs drag om at leje jagten på de 55 ha. Foreningens medlemmer inviteres til at være med i jagten, selvfølgelig mod at betale sin andel. I øjeblikket er der 20 personer, som er medlejere i konsortiet som har jagten. Der står ydermere nogle på ventelisten, men du må lade dig notere på ventelisten for at komme med i konsortiet. Unge nyjægere har dog fortrinsret til at blive medlem af konsortiet.

 

Henvendelse til Niels Andersen nva@youmail.dk eller Jørgen Rasmussen jra.thyboen@gmail.com eller Kjeld Grud kgr@dlg.dk